Djævlens chokoladekage


Forleden var det igen tid til spontanmiddag, og den stod i Thanksgivingens tegn. Jeg går ellers ikke op i sådan noget, men min bror holder det for sine venner hvert år - i år med en 9 kilo motherfucker af en kalkun. Jeg valgte at lave et par øko-kyllinger i ovnen i stedet.



Og nu til desserten! Eftersom at jeg måtte fortolke den amerikanske Thanksgiving-tradition og skifte kalkunen ud med kylling, tænkte jeg, at desserten skulle være en rigtig amerikansk dessert. Jeg fandt en opskrift på chokoladebomben Devil's Food Cake. Det er den bedste chokoladekage, jeg nogensinde har smagt! Her er opskriften.


Djævlens chokoladekage
50 g. chokoladepulver
100 g. muscovadosukker
250 ml. kogende vand
125 g. smør
150 g. sukker
225 g. hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
1 tsk. vaniljesukker
2 store æg

Frosting:
125 ml. vand
30 g. muscovadosukker
175 g. smør
300 g. mørk chokolade af god kvalitet (over 60 %), finthakket

Fremgangsmåde:
1. Opvarm ovnen til 180 grader

2. Smør to springforme (20 cm i diameter) 

3. Put kakaopulver og muscovadosukker i en skål og hæld de 250 ml. kogende vand over. Pisk til sukker og pulver er opløst.

4. Pisk smør og sukker sammen til det bliver lyst og luftigt.

5. Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og natron sammen og sæt til side.

6. Tag skålen med sukker-smør-massen og put æg i efterfulgt af en håndfuld af mel-blandingen. Pisk. Tilsæt det næste æg og endnu en håndfuld af mel-blandingen. Pisk. 

7. Fortsæt med at piske resten af mel-blandingen i. Tilsæt til sidst kakao-blandingen. Pisk.

8. Fordel dejen mellem de to springforme og bag dem i 25-30 minutter. Tjek med en gaffel, at kagen er gennembagt.

9. Tag formene ud og sæt dem på en bagerist så de kan afkøle.

10. Lav frostingen med det samme, da den også skal køle ned. Put smør, muscovadosukker og vand i en gryde. Varm op til det begynder at boble let. Fjerne gryden fra varmen.

11. Tilsæt de 300 gram finthakkede chokolade. Rør til chokoladen er smeltet helt. Lad den stå i ca. en times til. Rør i den engang imellem. Til sidst er den fast.

12. Når kagen er nedkølet, tager du den ene del og lægger den på et kagefad. Ovenpå påfører du cirka 1/3 af frostingen. Læg den anden kagebund ovenpå og smør derefter resten af frostingen ud over kagen, så den dækker både top og sider.

13. SPIS!

Her er holdet, der mæskede i både kyllinger og kage.


0 kommentarer:

Send en kommentar