Apple Crumble / Æblesmuldrekage


Hmmm....apple crumble! Den smager himmelsk, og så er den kriminelt nem at lave. Så no excuses!
Der findes forskellige opskrifter på crumbles (som du i øvrigt kan lave med næsten hvilken som helst frugt), hvor jeg er mest til dem, hvor der bruges både nødder og havregryn. Her er mit bedste bud på en winner-apple-crumble-cake:

Nannas apple crumble (4-5 personer)

Til crumble (dejen):
150 g blødt smør
100 g sukker
100 g hvedemel
100 g havregryn
En knivspids salt

Til fyldet:
5-600 g æbler (helst madæbler, men andre kan også bruges. Blot husk på, at madæbler er meget sure og andre æbler kan være meget søde)
1/2 tsk kanel
1/2 tsk kardemomme
1/2 tsk vaniljesukker
50 g hakkede mandler eller valnødder

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 180 grader.
2. Skær æblerne i små tern (madæbler skal du tage skrællen af, men er skrællen fin, så bare lad den sidde på - det giver lidt bid). Fordel dem i et ildfast fad. Drys nødder, kanel, kardemomme og vaniljesukker ud over æblestykkerne. Stil til side.


3. Bland (helst med dine bare, rene, næver) smør, mel, havregryn, sukker og salt. Smuldr det sammen til det er godt blandet og der ikke er flere stor klumper smør.
4. Hæld blandingen over æblerne. Sørg for at det dækker helt.



5. Sæt kagen i ovnen og lad den bage ca. 30 minutter. Den skal være gylden i toppen.
6. Server kagen varm eller kold, med vaniljeis eller creme fraiche. Den er også lækker dagen efter.

0 kommentarer:

Send en kommentar